Braiserede grisekæber med ovnbagte rødbeder

Ingredienser:
 Portioner: 4

 Grisekæber:
 1,5 kg svinekæber
 4 gulerødder
 1 knoldselleri
 3 skalotteløg
 1 flaske rødvin
 Bouillon
 0,5 bundt bredbladet persille

 Rødbeder:
 1 kg rødbeder
 1 hvidløg
 0,5 bundt timian
 Olie
 Salt
 Peber

 Rødbedecrudité:
 1 stor rødbede
 Citronsaft
 Salt
 Peber
 Olivenolie

 Kartoffelmos:
 1 kg bagekartofler
 2 dl sødmælk
 50 g smør
 Salt
 Peber

Fremgangsmåde:

Grisekæber:
Grisekæberne soigneres - fjern eksempelvis sener på bagsiden.

Rist dem derefter i en braiseringsgryde til de har fået en god farve.

Skær gulerødder og knoldselleri i grove stykker, hak skalotteløg groft, og hæld i braiseringsgryden sammen med rødvin og bouillon.

Tilsæt herefter de hele persillestilke.

Braiser ved svag varme til kæberne er møre i cirka 2 timer og 30 minutter. Tag kødet op, og si saucen.

Kog herefter saucen over svag varme, til den ønskede konsistens opnås.

Rødbeder:
Rødbederne skrælles og skæres i stave. En stor af dem gemmes til crudité. Hvidløg pilles og bankes let, så de stadig er hele. Rødbeder, hvidløg og frisk timian blandes i et serveringsfad.

Rødbedecrudité:
Den store rødbede skrælles og skæres i tynde skiver på et mandolinjern. Smag til med citron, olivenolie, salt og peber.

Der krydres med salt og peber, og olie fordeles over rødbederne. Sæt staniol på fadet, og bag rødbederne ved ca. 160 grader i varmluftovn i ca. 1 time.

Kartoffelmos:
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand uden salt - cirka 20 minutter. Hæld vandet fra kartoflerne, og damp dem helt tørre. Mos kartoflerne med kartoffelstøder eller elpisker, og tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning. Tilsæt smørret, og pisk mosen let. Smag til med salt og peber.

Anretning:
Anret kæber i midten af tallerkenen med de bagte rødbeder og mos. Retten dækkes med de marinerede rødbeder og pyntes med persille.

Se mere om programmet her


Annonce:

Se også